Fandt du ikke svar? Du er altid velkommen til at kontakte os – vi står altid klar med kompetent og ærlig rådgivning.

Hvad er flexleasing?
Hvad er flexleasing?

Flexleasing er et populært udtryk for finansiel leasing af biler med betalt registreringsafgift for en ønsket periode. Både privatpersoner og virksomheder kan indgå leasingkontrakter gennem EASY-LEASE A/S og opnå brugsretten til et køretøj. Det er altid leasingselskabet, som er ejer af bilen.

Hvad er fordelene ved leasing?
Hvad er fordelene ved leasing?

Der er flere store fordele ved leasing, bl.a.:

1. Mindre kapitalbinding: dit finansieringsbehov er væsentligt mindre sammenlignet med køb af en tilsvarende bil inkl. moms og registreringsafgift.

2. Lavere afskrivning: idet bilens kostpris kun udgør en brøkdel sammenlignet med danske bilpriser er værditabet forholdsmæssigt mindre.

3. Billigere forsikring: Vi tilbyder gunstige bilforsikringer på billigere vilkår end under normale omstændigheder til biler med betalt registreringsafgift.

4. Større marked for gensalg: fordi der ikke er betalt dansk registreringsafgift på bilen kan den sælges til udlandet, som er et meget større marked.

5. Beskyttelse mod ændringer i registreringsafgiften: Din bil vil ikke lide stort værditab ved fremtidige nedsættelser af registreringsafgiften.

Kan jeg lease en motorcykel?
Kan jeg lease en motorcykel?

Ja, du kan med fordel lease motorcykler. Du bestemmer selv løbetiden og om stilstandsperioder skal være inkluderet i leasingkontrakten.

Kan jeg selv levere bilen eller motorcyklen?
Kan jeg selv levere bilen eller motorcyklen?

Ja, det kaldes et "sales and lease back"-arrangement. Vi køber bilen af dig og du leaser den tilbage.

Kan alle lease køretøjer hos EASY-LEASE A/S?
Kan alle lease køretøjer hos EASY-LEASE A/S?

Godkendelse til leasing forudsætter positiv kreditgodkendelse, og vi foretager altid en individuel og konkret kreditbedømmelse af alle kunder.
Derudover kræves det, at man ikke står i RKI, og at man er dansk statsborger eller har permanent opholdstilladelse.

Skal jeg selv tegne forsikring og betale grøn ejerafgift?
Skal jeg selv tegne forsikring og betale grøn ejerafgift?

Du skal selv betale grøn ejerafgift som var du ejer af køretøjet.
Der skal altid tegnes ansvars- og kaskoforsikring.
Vi kan tilbyde attraktive priser på ansvars- og kaskoforsikring via vores forsikringspartner.
Du kan også vælge at forsikre køretøjet hos eget forsikringsselskab mod et engangsgebyr.

Kan en leasingkontrakt forlænges?
Kan en leasingkontrakt forlænges?

Når leasingkontrakten udløber kan der gentegnes ny leasingperiode. Dette kan gentages flere gange.

Kan en leasingkontrakt opsiges?
Kan en leasingkontrakt opsiges?

Du kan altid opsige din leasingkontrakt med 60 dages varsel til udgangen af en måned.

Hvad sker der efter leasingkontraktens udløb?
Hvad sker der efter leasingkontraktens udløb?

Bilen afmeldes, og du skal anvise en CVR-registeret køber. Kan restværdien de facto ikke opnås, er du forpligtet til at indbetale differencen.

Alternativt kan du samarbejde med os om at afsætte køretøjet til anden leasingtager, eller lade bilen indgå i byttehandel med nyt leasingkøretøj.

Hvad hvis leasingselskabet går konkurs?
Hvad hvis leasingselskabet går konkurs?

Dette vil sandsynligvis ikke få konsekvenser for din leasingaftale, da Kurator, som er den advokat, som udpeges til at drive virksomheden videre til den lukkes endeligt, har til opgave at forvalte virksomhedens aktiver bedst muligt. Dette vil betyde, at de enkelte leasingkontrakter vil blive opfyldt eller at aktiverne sælges til anden leasinggiver på uændrede vilkår. Princippet vil være det samme, som hvis du vælger at finansiere dit bilkøb gennem anden långiver.

Har min virksomhed fuldt momsfradrag ved flexleasing?
Har min virksomhed fuldt momsfradrag ved flexleasing?

Der er forskel på momsfradraget alt efter om bilen er leaset som personbil eller varebil.

Ved personbiler over 36 måneder gammel kan fratrækkes 1% af 25% af den fulde registreringsafgift. For eksempel, hvis den fulde registreringsafgift er vurderet til kr. 300.000 vil du have et årligt momsfradrag på kr. 9.000,00 – 750,-/måned. Hvis bilen er under 36 måneder gammel beregnes 2% af 25% af den fulde registreringsafgift.

For at få momsfradraget skal leasingperioden løbe sammenhængende over 6 måneder. Det bemærkes, at der dog ikke kan fratrækkes mere moms end selve momsgrundlaget. Overskydende moms kan anvendes til momsfradrag i udbetalingen.

Ved gulpladebiler, der anvendes til 100% erhverv, er der fuldt momsfradrag – også på driftsomkostninger. Ved delvis privat og erhvervskørsel kan der opnås 1/3 momsfradrag – dog stadig fuld momsfradrag på driftudgifter.

Hvad er en garantiforsikring?
Hvad er en garantiforsikring?

Tilbydes i samarbejde med AutoConcept Insurance, EADK Approved og ETU forsikring. Kontakt os for nærmere information og priser.

Forstå vores leasingtilbud
Engangsydelse
Engangsydelse

Engangsbeløb, som betales ved indgåelse af leasingaftale.
Beløbet inkluderer kontraktoprettelse og evt. import af køretøj.

Månedlig leasingydelse
Månedlig leasingydelse

Betales månedsvis i hele kontraktperioden. Beløbet inkluderer registreringsafgift og finansieringsomkostninger for vores udlæg.

Moms
Moms

Skal pålægges alle leasingydelser.

Forsikring
Forsikring

Når du leaser hos os kan køretøjet i de fleste tilfælde ansvars- og kaskoforsikres hos vores samarbejdspartner, ETU Forsikring. 

Forsikringsydelsen opkræves månedsvis forud sammen med den månedlige leasingydelse, sammen med eventuelle tilvalg, for eksempel friskadedækning og autohjælp.

Du kan også vælge at ansvars- og kaskoforsikre køretøjet ved eget forsikringsselskab mod et panthaverdeklarationsgebyr (engangsbeløb).

Kontraktoprettelse
Kontraktoprettelse

Inkluderer al papirhåndtering, toldsyn, nummerplader og 45-punkts kvalitetsinspektion på eksternt værksted. Udgiften er inkluderet i engangsydelsen.

Import af køretøjet
Import af køretøjet

Vi står naturligvis for alt det praktiske omkring import af dit leasingkøretøj. Udgiften hertil er inkluderet i engangsydelsen.