
Når du skal lease en bil, er der to primære leasingformer: finansiel leasing og operationel leasing. Begge er populære – både blandt private og erhverv – men de passer til forskellige behov og ønsker.
I denne artikel gennemgår vi forskellene, så du kan vælge den løsning, der giver bedst mening for dig.
Hvad er finansiel leasing?
Finansiel leasing minder i høj grad om at købe bilen – bare uden at eje den juridisk. Du har fuld brugsret og står selv for alt det praktiske, som hvis bilen var din egen.
Du vælger bilen, betaler en fast månedlig ydelse og står selv for udgifter til fx forsikring, service og reparationer.
Når leasingperioden slutter, skal bilen frikøbes – og det må kun ske af en virksomhed. Du kan altså ikke selv købe bilen som privatperson, men du kan anvise en forhandler eller tredjepart til at overtage bilen. Det er som oftest også muligt at forlænge leasingaftalen, hvis det er muligt.
Fordele ved finansiel leasing
- Minder om traditionelt bilkøb.
- Lavere månedlig ydelse.
- Stor fleksibilitet ift. bilvalg, udstyr og kilometertal.
- Populært blandt både private og erhverv.
Ulemper ved finansiel leasing
- Du står selv for alle omkostninger og ansvar.
- Du bærer risikoen for bilens restværdi.
- Bilen skal frikøbes via virksomhed – ikke som privatperson.

