
Splitleasing er en form for finansiel leasing, der gør det muligt at bruge den samme bil til både erhvervsmæssig og privat kørsel – uden at det udløser firmabilsbeskatning. Løsningen bruges typisk af virksomhedsejere, ledende medarbejdere og konsulenter, der har behov for fleksibel bilbrug, men også ønsker at optimere beskatning og omkostningsdeling.
Men hvornår giver splitleasing bedst mening, og hvad skal både virksomhed og medarbejder være opmærksomme på?
Hvad er splitleasing?
Splitleasing er en form for finansiel leasing, hvor bilen leases af to parter: én leasingaftale indgås mellem virksomheden og leasingselskabet, og en anden mellem medarbejderen og leasingselskabet.
Begge parter betaler en andel af leasingydelsen og driftsomkostningerne – fx brændstof, forsikring og service – i forhold til den faktiske kørsel. Kørslen dokumenteres løbende via elektronisk kørebog, som er et lovkrav for at undgå firmabilsbeskatning.
Da splitleasing er administrativt tungere end andre leasingformer, samarbejder vi hos EASY-LEASE med Splitleasing Danmark, som er specialiserede indenfor feltet.
Fordele for virksomheden
- Omkostninger deles med medarbejderen
Virksomheden betaler kun for den del af bilens brug, der er relateret til erhverv. Den private andel betales direkte af medarbejderen via vedkommendes egen leasingaftale. - Attraktiv medarbejdergode uden ekstra skat
Splitleasing kan være et konkurrencedygtigt personalegode, da medarbejderen får adgang til en bil uden beskatning – og ofte til en lavere samlet udgift end ved privatkøb eller -leasing. - Fleksibel og omkostningseffektiv bilordning
Virksomheden opnår skattefradrag for den erhvervsmæssige andel af leasingydelse og driftsudgifter og undgår at bære hele omkostningen for en bil, der ikke anvendes 100 % erhvervsmæssigt.
Fordele for medarbejderen
- Ingen beskatning som fri bil
I modsætning til traditionelle firmabiler udløser splitleasing ingen beskatning, fordi medarbejderen selv betaler for sin private brug af bilen – dokumenteret og godkendt. - Adgang til nyere eller mere attraktive biler
Mange medarbejdere vælger splitleasing frem for privatleasing, fordi man samlet set kan få mere bil for pengene, når omkostningerne deles. - Klar fordeling og transparens
Medarbejderen har fuldt overblik over, hvad der betales for – og undgår at betale for virksomhedens andel af udgifterne.
