
Det er vigtigt – og et krav – at dit leasingkøretøj er kaskoforsikret i hele leasingperioden. Det er med til at beskytte både dig og os som leasingselskab, hvis uheldet skulle være ude. Når du leaser en bil, ejer du den ikke – det gør vi. Det betyder, at det er vigtigt at have en korrekt og tilstrækkelig forsikringsdækning, så både din økonomi og leasingselskabets bil er beskyttet i tilfælde af uheld. Vi har gjort det let og enkelt at være korrekt dækket fra start til slut.
To muligheder for forsikring
Når du leaser hos os, har du to valgmuligheder i forhold til at forsikre dit nye køretøj. Vi har gjort det enkelt og overskueligt at være godt forsikringsdækket med vores forsikringssamarbejdspartner, men du kan også vælge selv at forsikre bilen hos dit foretrukne forsikringsselskab.
Vi samarbejder med Protector Forsikring, som er et norsk forsikringsselskab, der har tilbudt forsikringer i Danmark siden 2012.
Den mest populære løsning er at vælge forsikring direkte gennem os. Her får du en samlet leasingpakke, hvor forsikringen opkræves sammen med din månedlige leasingydelse. Det er ikke bare praktisk – det er ofte også økonomisk fordelagtigt. Prisen afhænger af forskellige forhold, herunder på bilens værdi, om leasingaftalen er privat eller erhverv, samt din alder. Vi samler det hele ét sted og sørger for, at du ikke skal bruge tid og energi på at koordinere med eksterne selskaber.
Foretrækker du derimod selv at stå for forsikringen, kan du frit tegne kaskoforsikring hos et forsikringsselskab efter eget valg. Ved selvvalgt forsikring opkræver vi et særskilt gebyr til forsikringsdeklaration på 1.890 kr. Denne dækker hele din leasingperiode, også ved en eventuel forlængelse. Det er vigtigt at du sikrer, at din dækning opfylder de krav, vi stiller som leasingselskab.
Hvad dækker forsikringen via EASY-LEASE?
Vælger du vores forsikringsløsning hos Protector Forsikring, er du dækket ind på alle de væsentlige områder. Den lovpligtige ansvarsforsikring dækker skader på andre personer og køretøjer, mens kaskoforsikringen tager sig af skader på den leasede bil – herunder uheld, tyveri, brand og hærværk. Derudover har du mulighed for at tilvælge glasdækning og/eller vejhjælp, alt efter dine behov. Det hele opkræves sammen med din månedlige leasingydelse.
Anmeld skader nemt og hurtigt
Skulle du få en skade, er det nemt og hurtigt at anmelde den online. Har du forsikring via EASY-LEASE, sker anmeldelsen direkte til forsikringsselskabet, Protector Forsikring. Du bliver guidet trin for trin gennem processen, og det tager kun få minutter. Brug nedenstående link, og hav gerne dit forsikringscertifikat og billeder af skaden klar:
Fordelsværksteder og booking
Få de bedste værkstedspriser og andre fordele ved at benytte et af Protector Forsikringss fordelsværksteder til udbedring af forsikringsskader. Du kan få fordele som bl.a.:
• Gratis lånebil i reparationsperioden
• 1 års ekstra garanti på reservedele
• Gratis bilvask og støvsugning
Du kan let finde dit nærmeste fordelsværksted på Protector Forsikrings hjemmeside.
Har du fået en glasskade?
Hvis du har tilvalgt glasdækning til din forsikringsaftale hos os, skal skaden udbedres af enten CarGlass eller Dansk Bilglas. Vælger du anden udbyder, vil du blive opkrævet normal selvrisiko.
Book tid online eller ring til enten:
CarGlass, eller på telefon 45 20 40 13.
Dansk Bilglas, eller på telefon 96 25 21 78.
Brug for vejhjælp i Danmark?
Hvis du har tilvalgt vejhjælp til din forsikringsaftale hos os, kan du kontakte Viking Assistance på 44 40 66 47.
Brug for vejhjælp i udlandet?
Hvis du har brug for vejhjælp under en rejse i udlandet, er det vigtigt at kende dine muligheder. Er du forsikret gennem EASY-LEASE, finder du relevante kontaktoplysninger og vejledning i dine forsikringspapirer. I Europa er du dækket af SOS International (rødt kort-ordning) under din almindelige kaskoforsikring. Du kan læse mere om vejhjælpsordningen på siden her, eller kontakte SOS International direkte på 70 10 50 52.
Har du valgt at forsikre bilen ved eget forsikringsselskab, skal du i stedet følge deres anvisninger. Uanset hvem du er forsikret hos, anbefaler vi, at du har alle informationer ved hånden, inden du tager afsted – så er du bedre rustet, hvis der skulle opstå problemer på turen.
Husk også, at du skal medbringe del 1 af registreringsattesten ved kørsel i udlandet. Vi kan sende denne til dig mod en skriftlig anmodning. Fremsendelse af original attest del 1 koster 150 kr. inkl. moms.
