
Finansiel leasing – også kaldes flexleasing – er en populær leasingtype, som kan være en rigtig attraktiv løsning for mange mennesker. På denne side dykker vi ned i hvad finansiel leasing er, hvordan det fungerer i praksis, og hvad du skal være særligt opmærksom på. For selvom finansiel leasing kan være en attraktiv løsning, er det vigtigt at kende både mulighederne og ansvaret, der følger med.
Både private og erhverv kan vælge finansiel leasing. Læs mere om privatleasing, erhvervsleasing eller splitleasing, hvor bilen deles af virksomhed og medarbejder. Du kan lease både biler og motorcykler på en finansiel leasingaftale hos os.
Hvad er finansiel leasing?
Finansiel leasing er en leasingtype, hvor du køber dig til brugsretten til et køretøj i en aftalt periode – typisk mellem 12 og 60 måneder – mod en fast månedlig betaling samt en engangsydelse. Du ejer ikke bilen, men står stadig selv for drift, vedligeholdelse og forsikring i hele perioden. Du har mulighed for at vælge bil, løbetid og udbetaling inden for visse rammer.
Ved leasingperiodens udløb har du en såkaldt anvisningspligt. Det vil sige, at det er dit ansvar at anvise en CVR-registreret tredjeparts køber til bilen til den på forhånd fastsatte restværdi. Køretøjets restværdi fastsættes allerede ved aftalens indgåelse, og skal efter bedste evne afspejle bilens forventede markedspris ved kontraktudløb.
Hvis bilen dog stadig opfylder dine behov og du gerne vil beholde bilen, behøver du dog ikke anvise en køber. Her kan du i stedet blot forlænge leasingaftalen og genlease bilen på et nyt kontraktgrundlag. Der er ikke nogen øvre grænse for hvor mange gange du kan genlease et køretøj.
Fordelene ved finansiel leasing
Finansiel leasing giver dig mulighed for at vælge præcis den bil, du ønsker, uden at betale hele bilens pris på én gang. Du betaler kun registreringsafgift for den periode, bilen leases i, hvilket gør leasing til en økonomisk fordelagtig løsning sammenlignet med køb. Derudover får du frihed til selv at vælge bil, udstyr og leasingperiode, så det passer til dine behov og budget.
En af de helt store fordele er, at du har fri kilometer. Du skal altså ikke bekymre dig om faste kilometergrænser, hvis du kører mere end forventet. Det giver dig en fleksibel løsning, som du kan tilpasse din hverdag – ikke omvendt.
Vi har masser af køretøjer til levering på en finansiel leasingaftale på vores lager. Har vi ikke en der falder i smag, så hjælper vi gerne med import af den helt rigtige bil til dig. Kontakt os gerne, så hjælper vi dig videre.
Hvem kan vælge finansiel leasing?
Finansiel leasing er særligt velegnet til dig, der ønsker lavere månedlige omkostninger og fleksibilitet i bilens brug. Med finansiel leasing er der dog et risikoelement i at du hæfter for køretøjets restværdi, hvilket du skal være indstillet på.
Denne leasingtype kan sidestilles med køb med finansiering, hvor et givent billån også skal indfries. Vi klar med rådgivning hele vejen – så restværdi, bilvalg og løbetid hænger sammen fra start, så du kan træffe en tryg og informeret beslutning.
Kort sagt: Finansiel leasing er for dig, der ønsker lavere ydelse og større frihed til selv at styre aftalen, og som har det fint med selv at håndtere bilen, når leasingperioden er slut.

